| Udvikling af ledere |
|
Ledelse er i de senere år blevet et endnu vigtigere konkurrenceparameter for både danske og udenlandske organisationer. Kommunikation, menneskeforståelse, strategier og udvikling er vejen frem, hvis en virksomhed skal begå sig på et marked, hvor konkurrenterne ikke længere kun er lokale men ofte også globale spillere på markedet.
Den eneste måde et menneske eller en organisation kan vinde på i fremtiden er ved at skabe ledere, der formår at tage ansvar, omstille, udvikle og forandre sig selv og den verden, vi alle er en del af. På den måde skabes der konkrete og synlige resultater, der er vigtige, hvis konkurrenceevnen skal bevares - uanset om det er konkurrenceevnen overfor andre ansøgere til et job eller konkurrenceevnen indenfor det område en organisation arbejder.
Hvad er en leder? En leder er en medarbejder, der formår at lede sig selv - uanset hvilken titel medarbejderen har i organisationen. Det er ikke længere en undskyldning for en medarbejder at sige, at de ikke behøver at tage ejerskab af de resultater, der skabes i organisationen, fordi de ikke har den rigtige titel eller en høj anciennitet. For at få succes må de se sig selv som en del af ledelsesteamet, hvor de tager ansvar for det arbejde de selv laver, men også for det arbejde, de udfører i fællesskab med deres kollegaer. Hvis dette ikke sker, bør virksomheden have nogle rammer, hvor det er muligt for det enkelte individ at udvikle sig, og hvor der afsættes ressourcer til udvikling af de medarbejdere, der gerne vil lære at lede sig selv, men som måske ikke formår at gøre det i handling. Rammer, der indeholder en række af virksomhedens værdier, som alle i organisationen kender til og som er kommunikeret ud i organisationen, så alle ved, at den enkelte medarbejder ikke står alene med ansvaret, men at de også støttes og opmuntres til at gøre det af deres kollegaer, ledere og chefer i organisationen.
At være en leder handler om at kunne sætte sig mål og nå dem. At vide, at den adfærd man udviser har man selv ansvaret for og at man selv skal arbejde på at skabe Work Life Balance i sit liv, så man ikke lader sig stresse på arbejdet, men at man i stedet for formår at passe på sig selv. Dette kræver indsigt i sig selv og at medarbejderen formår at styre sin egen kommunikation, sit humør, arbejdstider, arbejdsopgaver m.m., samtidig med, at det sker med respekt for de værdier, der er i virksomheden. Når en medarbejder på den måde formår at lede sig selv indefra, vil det skabe større forståelse for formålet med virksomheden, et bedre samarbejde med kollegaerne, en mere effektiv produktion og en bedre service til kunderne, der dermed vil være med til at forøge organisationens konkurrenceevne.
Ansvar og lederskab skaber resultaterne Vi har siden år 2000 beskæftiget os med udvikling af organisationer ved at skabe ejerskab og lederskab hos både chefer, ledere og medarbejdere i en lang række danske og internationale virksomheder. Derfor kender vi de udfordringer og de konflikter, der kan opstå, når en organisation arbejder målrettet på at implementere deres værdier igennem lederskab hos den enkelte medarbejder. Her er det ikke nok at have gode intentioner, for det kræver også at alle arbejder målrettet med sig selv for at skabe en organisation hvor respekt, ærlighed, loyalitet og samarbejde ikke kun er noget man taler om.
Hvis du vil vide mere om de muligheder, vi kan tilbyde din organisation om udvikling af lederskab hos jeres chefer, ledere eller medarbejdere, kan vi kontaktes på tlf. 50 577 775 alle hverdage kl. 9:00 - 16:00. Du kan også skrive til os på vores mailadresse, som du finder nederst på denne side.
|


Ledelse komme indefra og påvirkes udefra