I starten af 90’erne grinede vi her i Europa af den måde, man i Japan udviklede, passede og plejede sine medarbejdere på. I dag ved vi, hvor stor betydning det har, når en virksomhed og dens medarbejdere formår at arbejde sammen mod et fælles mål. Vi ved, at det kan måles på bundlinjen og vi ved, at det kan lade sig gøre, når medarbejderne trives, og at det, der får dem til at trives er et godt arbejdsmiljø.

Men et godt arbejdsmiljø kommer ikke af sig selv. Et godt arbejdsmiljø er en sammensætning af flere ting. En af de vigtigste faktorer er den måde, der kommunikeres på internt og eksternt i organisationen. I langt de fleste organisationer er misforståelser i kommunikationen årsagen til et stort spild af ressourcer. Det kan f.eks. være i situationer, hvor en arbejdsopgave skal laves om, fordi det er blevet misforstået, hvordan den skulle laves. Det kan også være ved møder, hvor der bruges oceaner af tid på diskussioner om, hvem der har ret eller ej, i stedet for at der fokuseres på en fælles løsning. Der findes hundredvis af eksempler som disse. Fællesnævneren for situationer som disse er, at mangel på fokuseret, positiv og respektfuld kommunikation skaber irritationer, frustrationer og dermed et dårligere arbejdsmiljø.

Positiv kommunikation i organisationer

Positiv kommunikation er et middel til at spare økonomiske ressourcer, men også en måde at skabe et bedre arbejdsmiljø på. Dette sker, når chefer, ledere og medarbejdere formår at kommunikere målrettet og positivt (både internt og eksternt).

En organisation kan opnå dette ved at anvende den positive kommunikation som en del af den kultur, organisationen har. Denne skabes af chefer, ledere og medarbejdere ud fra den måde, der kommunikeres på, men også ved, at der sættes nogle rammer for, hvad definitionen af målrettet, positiv og respektfuld kommunikation er.

Når en organisation vælger at gøre det, kræver det i langt de fleste tilfælde en udvikling af medarbejderne og den måde, de anskuer deres kommunikation på. Resultatet vil dog være, at man skaber en organisation, hvor medarbejderne begynder at tage mere ansvar. På den måde kan virksomheden ikke kun udvikle sin kommunikation igennem sine chefer og ledere, men også igennem medarbejderne, der ofte er dem, der står for størstedelen af organisationens eksterne kommunikation.

Hvad skaber god kommunikation i organisationer?

For at nå dertil hvor organisationen opnår et bedre arbejdsmiljø og et bedre udbytte af sine ressourcer, kræver det at ALLE chefer og ledere selv formår at være et eksempel på den gode kommunikation. Hvis alle ansatte i organisationen skal tage den positive kommunikation til sig som en del af den kultur, der er i organisationen, kræver det fokus, prioritering og vedholdenhed. Kulturen i en organisation bliver ikke lavet om fra den ene dag til den anden. Det er en løbende proces, der undervejs kan byde på smil, humor og grin, men også modstand, manglende forståelse og irritation over, at hverdagen ikke er som i “gamle dage”.

Derfor er det i første omgang nødvendigt at forsyne chefer og ledere med en viden om, hvordan organisationen ønsker at fokusere på den positive kommunikation, hvad det kræver af dem og værktøjer til at håndtere de situationer, hvor der måske ikke altid kommunikeres, sådan som man ønsker det i organisationen. Chefer og ledere bliver nødt til at fortælle og vise, hvordan den enkelte medarbejders kommunikation er med til at påvirke og præge de resultater, som organisationen skaber. Derefter skal cheferne, lederne og medarbejderne have nogle værktøjer, der gør det muligt for dem at udvikle sig selv og den måde, de kommunikerer på - uanset hvilken funktion de har i organisationen.

Opfølgning skaber resultaterne

Selv om kommunikation er vejen til nye og bedre resultater, overser mange organisationer dog det faktum, at kommunikationen kun kommer til at blive bedre, hvis der følges op på den. Der findes mange eksempler på kommunikationsforløb, der efterfølgende er blevet glemt, fordi ledelsen ikke har fulgt op på det. På den måde mister ledelsen sin troværdighed og organisationen bruger en masse ressourcer og medarbejdertimer på et arbejde, den alligevel ikke får noget udbytte ud af. Derfor er det vigtigt, at lederen i virksomhedens forskellige afdelinger afsætter tiden til at arbejde med sin egen kommunikation, men også at de følger op på den kommunikation, som medarbejderne benytter sig af. Det er vigtigt, at lederne prioriterer denne opfølgning, fordi den er afgørende for hvorvidt medarbejderne selv får prioriteret den positive kommunikation ind i hverdagen. Derefter er det vigtigt, at de husker at evaluere sammen med medarbejderne på kommunikationen, så de ved, at det er et område, der skal prioriteres.

Kommunikation i organisationer

Menneskelig kommunikation er selve livsnerven i alle organisationer. Kommunikativ kompetence er derfor en helt afgørende forudsætning for at skabe medarbejdertrivsel og resultatudvikling. Al ægte udvikling af kommunikative kompetencer tager udgangspunkt i de personer som organisationen består af. Ens kommunikation er dybt forbundet og afspejler personens værdier, holdninger, samt overbevisninger. Når man styrker den kommunikative selvindsigt både organisatorisk og personligt, vil dette bidrage til positiv kommunikation i organisationens daglige gøremål. Lige så vigtigt er det, at kommunikationssvigt er en af de vigtigste grunde til manglende produktivitet og trivsel i organisationer, fordi selv mindre sammenbrud i kommunikationen kan føre til menneskelige konflikter, indre spændinger og stress.

Skal jeres kommunikation lykkes?

Vi tager udgangspunkt i jeres ønsker, forventninger og mål for en kommunikationsproces. Vores mangeårige erfaringer har vist os, at et individuelt design af en kommunikationsproces er metoden til at få succes med at skabe positiv kommunikation.

Ejerskab skaber resultaterne

Vores succeskriterier for en proces er et gensidigt ejerskab med engagement, ansvar og ønsket om at opnå det bedste potentiale.