| Coach Online - Lær coaching på mobilen |
| Torsdag, 08. september 2011 20:00 |
|
Hvis du har svært ved at finde tiden, pengene eller overskuddet til at tage et coaching kursus eller en coaching uddannelse, kan mobiltelefonen hjælpe dig et godt stykke ad vejen. Nu kan du lære om coaching helt gratis, og når du har tiden. Med Coach Online er undervisningen i coaching flyttet med over på mobilen.
I 2007 udgav jeg bogen: "Lær at skabe positive forandringer - Coaching i teori og praksis". I årene siden da har jeg ofte mødt mange mennesker, der gerne vil lære at coache, men som ikke lige har haft muligheden for at komme i gang. Derfor har jeg nu udviklet Coach Online. Danmarks eneste coaching applikation til Android og iPhone, der gør dig i stand til at lære de teknikker, som professionelle coaches bruger.
I Coach Online finder du en kort beskrivelse af mere end 150 ord, teknikker og værktøjer, der anvendes af coaches. Du finder videoklip, hvor nogle af teknikkerne forklares, en coaching blog, der jævnligt opdateres med nye indlæg og meget mere. Uanset om du er nybegynder indenfor coaching, eller om du har brug for at få opfrisket nogle af de coaching teknikker, du allerede har, kan Coach Online hjælpe dig godt på vej.
Coach Online kan hentes til mobiltelefoner med Android. Du kan også hente Coach Online til iPhone eller en iPod Touch. Har du en QR eller en 2d scanner, kan du have applikationen på din telefon om 2 minutter ved at scanne en af koderne til højre.
Ligesom coaching er i udviking, er Coach Online også en applikation, der kommer til at udvikle sig med tiden. Har du nogle forslag, der kan gøre app'en endnu bedre, er du velkommen til at komme med gode forslag her på bloggen. Du kan også læse flere detaljer om Coach Online til Android og Coach Online til iPhone og iPod Touch i mine andre blogindlæg.
|






