En coach er ikke bare en coach
Tirsdag, 20. september 2011 17:35
AddThis Social Bookmark Button


Blog -_Coaching

Lige siden coaching fik sit store gennembrug i 2006 her i landet, er der dukket et væld af forskellige coaches op. Har du svært ved at finde rundt i junglen, får du her en forklaring på, hvad en coach er, og hvad der egentlig er forskellen på de forskellige typer af coaches:

 

GRATIS COACHING TIPS
Tilmeld dig nyhedsbrevet -
og få en EKSTRA BONUS

Hvad er en coach?

En coach er en person, der ved hjælp af en strategi og et sæt af spørgsmål, får en eller flere personer til selv at finde frem til løsningen på en drøm, et mål, et ønske eller et problem.

 

Ved at lytte aktivt og herefter stille spørgsmål kan coachen sætte gang i en proces hos den coachede, hvilket gør det muligt for personen at udnytte sine egne kreative evner og derved udnytte en større del af sine ressourcer. Det afgørende i processen er, at coachen hele tiden sørger for at følge den coachedes lærings- og udviklingsproces ved at forholde sig neutralt til den målsætning, som den coachede selv opstiller i løbet af processen.

 

Formålet for en coach er derfor altid det samme: At få en eller flere mennesker til at lære af sine egne erfaringer, så de kan danne sig nogle nye erfaringer. Dermed kan den coachede handle anderledes, end det de har gjort tidligere, når de går efter en drøm, et mål, et ønske eller løsningen på et problem. Selv om formålet altså er det samme, er der dog forskelliger måder at gribe denne proces an på. Det der adskiller den ene coach fra den anden er bl.a.:

 

- Om coachingen er fremadrettet (fremtid) eller bagudrettet (fortid)

- De metoder, som coachen benytter sig af

- De modeller, som den enkelte coach er i besiddelse af

- Det område, som coachen har specialiseret sig indenfor

 

Hvilken coach har du brug for?

Som du nok allerede har lagt mærke til, er en coach ikke bare en coach. Der findes efterhånden et hav af forskellige titler. Her får du en kort forklaring på de titler, som de fleste coaches benytter sig af herhjemme:

 

Business Coach

En person, der f.eks. arbejder med en direktør, chef, leder eller medarbejder for at forbedre et eller flere arbejdsrelaterede forhold, der øger den enkelte person og/eller virksomhedens resultater.

 

Executive Coach

En person, der har specialiseret sig i at coache direktører og topledere. En executive coach arbejder typisk med sine kunder om at forbedre virksomhedens strategier og resultater samt på at skærpe lederskabet hos den, der bliver coached.

 

Karrierecoach

En person, der hjælper den coachede med afklaring af mål, muligheder og potentiale omkring den karriere, som personen ønsker at have.

 

Kognitiv Coach

Forudsætningen for at arbejde med kognitiv coaching er den, at menneskers følelser og handlinger bestemmes ud fra den måde, de tænker, antager og evaluerer deres omgivelser på. En kognitive coach har det formål at identificere destruktive tanke- og handlemønstre, der kan afholde den coachede fra at gøre det, hun gerne vil.

 

Lifecoach

En person, der coacher indenfor forskellige områder af en persons liv. En lifecoach har typisk en holistisk indgangsvinkel, der fokuserer på det hele menneske og på, om der er balance i personens liv.

 

Master Coach

En person, der har flere evner og færdigheder end en coach, og som derfor formår at simplificere og forenkle sine coachingteknikker, så der hurtigere kan skabes en forandring hos den coachede.

 

Relationscoach

En person, der typisk coacher på de forhold, som den coachede har til f.eks. sine børn, familie og venner.

 

Salgscoach

En person, der hjælper en salgsdirektør, salgschef eller andre former for sælgere med at øge deres salgsresultater og finde de udviklingsområder, som sælgeren har.

 

Stresscoach

En person, der har specialiseret sig i at coache mennesker, der ønsker at forebygge stress, at undgå at blive stresset, eller at komme ud af en periode af sit liv, hvor man føler sig stresset.

 

Sundhedscoach

En person, der har specialiseret sig i at coache mennesker, der ønsker at opnå nogle helbredsmæssige mål. Dette kan være mål, der indebærer vægttab, at komme i en bedre form eller at spise sundere.

 

Teamcoach

En person, der har specialiseret sig i at coache en gruppe af mennesker, der arbejder sammen i et team. Her coaches der ofte flere personer ad gangen med det formål at finde de mål, muligheder eller handlinger, der gør det lettere for teamet at samarbejde og trives.

 

Hvis du syntes, at der mangler nogen, er du velkommen til at tilføje flere til listen herunder. Du kan læse mere om coaching i mit blogindlæg: Hvad er coaching? Du kan også læse mere i applikationen Coach Online, der kan downloades gratis til Android og iPhone.

 

 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

Michael på Twitter:

    Følg os på twitter

    Tilmeld nyhedsbrev

    Nyeste indlæg fra bloggen

    Skal du være tv-stjerne?

    I samarbejde med produktionsselskabet BLU, efterlyser vi lige nu dig, der er midt i dit livs dilemm... Læs mere

    Videoklip: Dit kropssprog afslører dine tanker

    Måske har du undret dig over, hvad det er, der sker, når dine arme flagrer rundt ... Læs mere

    Sådan afklarer de professionelle et mål

    Nu kan du lære, hvordan de professionelle coaches afklarer et mål - for dem selv eller fo... Læs mere

    Se mere: Om bloggen, Anmeldelser, NLP blog, Coaching blog, Successtrategier, Alt det andet, Michael i medierne

    -
    +
    3

    rssreader 40facebook 40twitter 40google 40youtube 40nlponline 40coachonline 40