Tænk STORT!
Onsdag, 14. Juli 2010 12:30
AddThis Social Bookmark Button


Blog_-_MK02

Igennem de seneste 20 år har vidensdeling spredt sig gennem verden med lynets hast. Det har ført til et marked for bøger, CD’er, DVD’er, TV programmer og elektroniske applikationer, der alle har til formål at give opskriften på, hvordan det er muligt at få succes. Succesfulde forretningsfolk som Bill Gates (Microsoft), Richard Branson (Virgin) og Oprah Winfrey (TV vært) har ikke kun formået at skabe store resultater i deres eget liv, men de har også videregivet deres viden til dem, der er villige til at lytte efter.

 

Gratis NLP applikation
Tilmeld dig nyhedsbrevet.
Så har du app'en om 5 min.

Også herhjemme har personligheder som Lars Larsen (Jysk), Caroline Wozniacki (tennisspiller) og Nikolaj Coster Waldau (skuespiller) formået at nå nogle resultater i deres liv, som ingen anden dansker har formået at gøre før dem. Uanset hvem der fortæller om, hvad de har gjort for at opnå succes, er opskriften næste altid det samme: “Gå efter dine drømme og bliv ved, til du lykkes.”

 

Det er dog et faktum, at drømme og vedholdenhed ikke er de eneste ingredienser i formlen på succes. Ihvertfald ikke hvis succes bliver målt i evnen til at nå ud til mange mennesker, evnen til at tjene penge eller opnå indflydelse. Her gælder det også om at tænke i sammenhænge og om at se sine mål, ønsker og drømme i et noget større perspektiv, end de fleste mennesker gør.

 

Uanset hvor store eller små drømme, mål eller ønsker du har, så er der ikke stor forskel på de anstrengelser, det vil kræve af dig at gå efter dem. Store mål er ikke 10 gange sværere eller 20 gange mere krævende at nå. De kræver ofte noget mere planlægning, men de handlinger, du skal foretage dig er ikke meget anderledes end for de små. Hvor store drømme du er i stand til at realisere, har altså ikke noget med hvor meget tid du har til din rådighed at gøre. Det er heller ikke kun et spørgsmål om, hvordan du når dine mål og hvor meget selvdisciplin, du har undervejs. Det er også et spørgsmål om, hvor stort du tør tænke.

 

Har du en forretning, hvor du fokuserer på, hvordan du kan få den næste kunde ind, eller arbejder du på at få et helt imperium op at stå? Drømmer du om at købe et hus, hvor der er plads til dig og din familie, eller søger du løsningen på, hvordan I kan flytte ind i et palads? Ønsker du at blive mester i den lokale sportsklub, eller sigter du efter at skabe dig en professionel karriere i udlandet? Valget er dit. Det er ikke alle ting, du kan forudsige eller planlægge, men med den rette tankegang, er du et godt skridt foran alle de andre.

 

Hvorfor tænker alle ikke stort?

“Hvis det var så nemt at tænke stort, hvorfor gør vi det så ikke alle sammen?” kunne være et fristende spørgsmål at stille sig selv. Svaret skal findes i den måde, vi ubevidst påvirker andre på og den måde, de påvirker os. Hvor tit har du ikke hørt ord som: “Der er koldt på toppen”, “Der er for mange høvdinge og for få indianere”, “Man er som man er og det kan man ikke lave om på” eller “Det er nu mit lod i livet.” Hver gang vi selv siger sådanne ord eller når vi hører dem fra andre, bekræfter vi overfor hinanden, at hvis man får succes, bliver det ikke særlig sjovt. At der er en grænse for, hvad der er muligt og at det ikke kan lade sig gøre at være mere, end vi er, eller opnå mere end vi har.

 

Sandheden er dog en anden. Jo højere du sigter, jo større er sandsynligheden for, at du når det. Specielt hvis du har kompetencerne, der gør det muligt for dig at ramme plet. Hvis en virksomhed søger en medarbejder til deres lager, og samtidig også søger en leder til en afdeling, hvilken én af stillingerne tror du, de får de fleste ansøgninger til? I langt de fleste tilfælde, er der større efterspørgsel på de lavtlønnede job end på de højtlønnede. Simpelthen fordi der er flere mennesker, der sigter lavt end højt.

 

I mit næste blogindlæg vil jeg fortælle om tre af de hyppigeste årsager til, at mennesker IKKE tænker så stort, som de kan. Du finder indlægget lige her!

 

 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

Michael på Twitter:

    Følg os på twitter

    Tilmeld nyhedsbrev

    Nyeste indlæg fra bloggen

    Skal du være tv-stjerne?

    I samarbejde med produktionsselskabet BLU, efterlyser vi lige nu dig, der er midt i dit livs dilemm... Læs mere

    Videoklip: Dit kropssprog afslører dine tanker

    Måske har du undret dig over, hvad det er, der sker, når dine arme flagrer rundt ... Læs mere

    Sådan afklarer de professionelle et mål

    Nu kan du lære, hvordan de professionelle coaches afklarer et mål - for dem selv eller fo... Læs mere

    Se mere: Om bloggen, Anmeldelser, NLP blog, Coaching blog, Successtrategier, Alt det andet, Michael i medierne

    -
    +
    3

    rssreader 40facebook 40twitter 40google 40youtube 40nlponline 40coachonline 40