| Jesper Rodriguez - En sælger med succes |
| Fredag, 27. august 2010 08:00 |
Jesper Rodriguez har arbejdet med salg siden 1996. I dag er han direktør i firmaet Rungsted & Partners, som han selv ejer. De sidste 14 år har bragt ham igennem forskellige brancher, imens han langsomt er steget i graderne fra "almindelig sælger" til salgschef. Over de sidste to år har han bl.a. været tilknyttet en af Danmarks største entreprenørvirksomheder, hvor han har fået sat gang i salget igennem finanskrisen - selv om markedet har været trængt. Derfor inviterede jeg ham forbi vores kontor for at få en snak om succes og salgsstrategier.
Succesfulde sælgere gør allerede mange af de ting, som jeg fik en snak med Jesper om. Alligevel har jeg igennem efterhånden mange år arbejdet med sælgere og salgsorganisationer i flere store danske virksomheder og resultatet er næsten altid det samme:
- Sælgerne har alt for stort fokus på at beskrive deres produkter - De lytter ikke til kunden - Mange opgiver eller følger slet ikke op på de kunder, de har kontaktet
Derfor ender sælgeren ofte med ikke kun at spilde sin egen, men også kundens tid. At sælge i dag er ikke det samme som at sælge for 10 år siden. En specifik viden om sine produkter er ikke det værste at være i besiddelse af, med mindre at det kommer til at overskygge opbygning af relationen med kunden. I langt de fleste brancher er der mange, der ønsker at sælge produkter, der ofte minder meget om dét konkurrenterne sælger. Derfor handler salg i dag mere om at være til stede, nærværende og aktivt lyttende, så man får afdækket kundens konkrete behov i stedet for at give dem den sædvanlige salgstale. Dette kunne også høres i mit interview med Jesper. Derudover gav han følgende råd, som rigtigt mange sælgere ville drage stor nytte af, hvis de gør det til en naturlig del af deres salgsarbejde:
- Vær vedholdende - Tro på de produkter du sælger - Få fat i de rigtige beslutningstagere - Husk på at hvis der er et reelt behov, kan du komme igennem med dit salg - Sæt dig nogle delmål
Hvad gør du selv, når du skal sælge dig selv til en kommende arbejdsgiver, eller hvis du skal afsætte dine produkter eller ydelser til kunderne?
Har du nogle gode salgstips og tricks, som du vil dele med os andre her på bloggen så skriv en kommentar herunder. Det kunne være sjovt at se, hvor mange nye indgangsvinkler til det at sælge, vi kan komme op på herinde.
Vil du vide mere om Jesper, kan du besøge ham på Rungsted & Partners' hjemmeside. Har du brug for nogle konkrete teknikker til at påvirke dig selv indefra, så du bliver i stand til at være mere nærværende, relationsskabende og have gennemslagskraft i dit salg, kan du lære det på vores NLP Business Practitioner uddannelse.
|


Kommentarer
Det er en flot artikel med tilhørende interview, god information og godt NLP modelling arbejde.
Kenth
RSS feed for kommentarer til dette indlæg.